“Saa kom Foraaret over dem med sit Tøbrudsunder, den store Lysbejler solen og de ydmyge Træer der tog mod kys og begyndte at svulme af knopper, Fuglesang og varme Nætter; saa de lange søde Sommerdage [...]; de korte lyse Nætter der begravede en aldrig fattet Rigdom i Sjælen og hvert Aar lagde en ny Rigdom til.” SommerForår Book:Den lange Rejse: Første Bind Source: Den lange Rejse: Første Bind
“Men inde i Skoven er der lukket, med alt Løvet trukket for, en hvilende Luft som i et Sovekammer, tung af Duft. Lys begynder at trænge ind gennem Løvtaget, gyldengrønt, og nu vaagner Fuglene. En efter en knirker de, skjult under Løvet, fra tusind Reder, et rugevarmt søvndrukkent Kny, som snart bliver mangestemmigt og stiger, indtil der staar et samlet, mægtigt Fuglekor over Skoven. Og solen staar op, som en dyb Glød i Grunden af Skoven, Ildbundter op mellem Træerne, en blændende verden af Lys som smelter Træerne og hele Himmelhjørnet ind i en Ring af Ild, hvori Solen gaar, den stiger og er snart fri af skoven; som et Ildskib lægger den fra Jorden og ud i det aabne Blaa. Lys og Dug og Morgenstilhed over Alverden!” SommerFugleSkov Book:Den lange Rejse: Andet Bind Source: Den lange Rejse: Andet Bind
“Saaledes vendte de tilbage til den simpleste Form for Liv igen, ældre endnu end den de havde lært hvor de kom fra, begyndte på bar Bund, i Frihed og ene to.” SommerUngdomskærlighed Book:Norne-Gæst Source: Norne-Gæst
