Quotessence
Home / Quotes / Quote by Spencer Hill, Krieg zwischen den Welten - Das zweite Gesicht

Quote by Spencer Hill, Krieg zwischen den Welten - Das zweite Gesicht

Author

Spencer Hill, Krieg zwischen den Welten - Das zweite Gesicht

Browse famous quotes and profile details for Spencer Hill, Krieg zwischen den Welten - Das zweite Gesicht. more

You May Also Like

“A constant, systematic dissembling is required of the vast majority of us. It’s impossible, without its affecting your health, to show yourself day after day contrary to what you feel, to lay yourself out for what you don’t love, to rejoice over what brings you misfortune. Our nervous system is not an empty sound, not a fiction. It’s a physical body made up of fibers. Our soul takes up room in space and sits inside us like the teeth in our mouth. It cannot be endlessly violated with impunity. It was painful for me to hear you tell about your exile, Innokenty, how you grew during it, and how it re-educated you. It's as if a horse were to tell how it broke itself in riding school.”

“I let all that anger and worry go because they don't belong to me any more than the future does. And I don't wanna feel them anyhow, because the truth is, whatever happens when this war ends, here and now, far from Richmond County, I'm freer than I've ever been.”

“Arimas stemme var dyb og syngende. ”Har I aldrig tænkt på, hvordan alle sagn og gamle historier handler om lyset mod mørket, om det gode mod det onde? Dualiteten er ikke sand, men den er nemmere at forklare. Karawianerne er mørket, men de er også lys. De kæmper mod os, fordi de lever mørket. Selv de mennesker eller andre væsener, der kaldes onde, er af lyset. Alt er lyset, men nogle glemmer det mere end andre. De tog mørket som herre, og det giver dem et formål med livet. Før mørket opstod, var de bare mennesker.” Mayin nikkede på den anden side af bålet, og Soral kiggede hen på hende. ”Der er ikke noget, der af natur er ondt, Mayin,” sagde han. ”Der er ikke noget, der fuldt ud er det modsatte af lys. Som sådan kan man sige, at alt er lys, bare i forskellige nuancer.” Enilia sendte et skævt smil over bålet til Soral. Det var en god måde at sige det på.”

“De forstår det bare ikke,” fortsatte Elior. ”Og jeg tror ikke, det er noget, der ændrer sig. Men du forstår det. Du ved godt hvorfor, og derfor må du lære at lade være med at tage dig af, hvad de siger.” ”Det er ikke bare det,” snøftede hun. ”Det er ikke som sådan ordene. Det er deres blikke. Deres ansigter på afstand.” Hun kunne mærke, at Elior nikkede. Hans hage stødte let mod toppen af hendes hoved, og hun trak sig lidt væk og kiggede op på ham. ”De hader mig virkelig.” Så rystede han på hovedet. ”Det er ikke had.” ”Jo, det er. Jeg kan se det.” Han rystede igen på hovedet, slap hende og satte sig tilbage mod husmuren. Hun rykkede lidt væk, så hun kunne se hans ansigt igen. ”Jeg kan se det,” gentog hun. ”Det er altid det samme. Jeg kom gående derhen, og de stod der uden for købmanden, og så kiggede de på mig. Og det var had.” ”Det er ikke had dybest set,” sagde Elior stille og strøg en tot hår om bag øret. ”De er bange.” Hun kom næsten til at le. ”De er overhovedet ikke bange for mig!” ”Ikke bange på den måde,” sagde han og bed i sin underlæbe. ”De er ikke bange for dig, de er bange for det, du er. De er bange for os. For ainatunari. De er bange, fordi de ikke forstår, hvad vi er.”