Quote by Louise H.A. Trankjær

“Jeg mener, at der er lys på den anden side af mørket,” sagde han. ”Jeg mener, at hvad der end sker, så træder vi igen ud i lyset på den anden side. Vores historie ender ikke her.” Hun trak forsigtigt sin hånd til sig og krydsede armene foran maven. Mevarn trak sine knæ op mod brystet og støttede sine arme mod dem. Foran dem var bålet brændt ned til gløder, og ovenover tittede alle efterårets stjerner frem på den sorte himmel. ”Jeg er ikke så god til det,” sagde hun. ”Det der med tillid til lyset. Jeg vil bare gerne have, at det hele går væk og lader mig være i fred.” Mevarn smilede skævt. ”Sådan tror jeg, vi alle har det. Tillid eller ej.” ”Han har levet i mørket i århundreder,” sagde hun undrende. ”Hvordan kunne han holde det ud?” ”Nogle gange kan man udholde utrolige ting for dem, man elsker.” Hun så fra gløderne over på hans mørkeblå øjne og nikkede. Han smilede, og hun mærkede det efterhånden velkendte sug i maven. Et ganske kort øjeblik lænede hun sig over og holdt sin pande ind mod hans, så deres ansigter var helt tætte på hinanden. Hun mærkede hans ånde på sine læber. Så trak hun sig væk, rejste sig og sagde godnat.”

Quote by Louise H.A. Trankjær