Quotessence
Home / Authors / Louise H.A. Trankjær

Louise H.A. Trankjær Quotes

Author

Filter quotes by topic

AllFantasyLife PhilosophyLoveMagical RealismMetaphysicalMythologyValkyrieDystopian FictionHumanity And SocietyInspirational

Famous Louise H.A. Trankjær Quotes

“Arimas stemme var dyb og syngende. ”Har I aldrig tænkt på, hvordan alle sagn og gamle historier handler om lyset mod mørket, om det gode mod det onde? Dualiteten er ikke sand, men den er nemmere at forklare. Karawianerne er mørket, men de er også lys. De kæmper mod os, fordi de lever mørket. Selv de mennesker eller andre væsener, der kaldes onde, er af lyset. Alt er lyset, men nogle glemmer det mere end andre. De tog mørket som herre, og det giver dem et formål med livet. Før mørket opstod, var de bare mennesker.” Mayin nikkede på den anden side af bålet, og Soral kiggede hen på hende. ”Der er ikke noget, der af natur er ondt, Mayin,” sagde han. ”Der er ikke noget, der fuldt ud er det modsatte af lys. Som sådan kan man sige, at alt er lys, bare i forskellige nuancer.” Enilia sendte et skævt smil over bålet til Soral. Det var en god måde at sige det på.”

InspirationalFantasyLife Philosophy
Book:Eliors sang
Create image

“De forstår det bare ikke,” fortsatte Elior. ”Og jeg tror ikke, det er noget, der ændrer sig. Men du forstår det. Du ved godt hvorfor, og derfor må du lære at lade være med at tage dig af, hvad de siger.” ”Det er ikke bare det,” snøftede hun. ”Det er ikke som sådan ordene. Det er deres blikke. Deres ansigter på afstand.” Hun kunne mærke, at Elior nikkede. Hans hage stødte let mod toppen af hendes hoved, og hun trak sig lidt væk og kiggede op på ham. ”De hader mig virkelig.” Så rystede han på hovedet. ”Det er ikke had.” ”Jo, det er. Jeg kan se det.” Han rystede igen på hovedet, slap hende og satte sig tilbage mod husmuren. Hun rykkede lidt væk, så hun kunne se hans ansigt igen. ”Jeg kan se det,” gentog hun. ”Det er altid det samme. Jeg kom gående derhen, og de stod der uden for købmanden, og så kiggede de på mig. Og det var had.” ”Det er ikke had dybest set,” sagde Elior stille og strøg en tot hår om bag øret. ”De er bange.” Hun kom næsten til at le. ”De er overhovedet ikke bange for mig!” ”Ikke bange på den måde,” sagde han og bed i sin underlæbe. ”De er ikke bange for dig, de er bange for det, du er. De er bange for os. For ainatunari. De er bange, fordi de ikke forstår, hvad vi er.”

InspirationalFantasyLife Philosophy
Book:Eliors sang
Create image

“Jeg mener, at der er lys på den anden side af mørket,” sagde han. ”Jeg mener, at hvad der end sker, så træder vi igen ud i lyset på den anden side. Vores historie ender ikke her.” Hun trak forsigtigt sin hånd til sig og krydsede armene foran maven. Mevarn trak sine knæ op mod brystet og støttede sine arme mod dem. Foran dem var bålet brændt ned til gløder, og ovenover tittede alle efterårets stjerner frem på den sorte himmel. ”Jeg er ikke så god til det,” sagde hun. ”Det der med tillid til lyset. Jeg vil bare gerne have, at det hele går væk og lader mig være i fred.” Mevarn smilede skævt. ”Sådan tror jeg, vi alle har det. Tillid eller ej.” ”Han har levet i mørket i århundreder,” sagde hun undrende. ”Hvordan kunne han holde det ud?” ”Nogle gange kan man udholde utrolige ting for dem, man elsker.” Hun så fra gløderne over på hans mørkeblå øjne og nikkede. Han smilede, og hun mærkede det efterhånden velkendte sug i maven. Et ganske kort øjeblik lænede hun sig over og holdt sin pande ind mod hans, så deres ansigter var helt tætte på hinanden. Hun mærkede hans ånde på sine læber. Så trak hun sig væk, rejste sig og sagde godnat.”

Inspirational QuotesFantasyLife Philosophy
Book:Eliors sang
Create image

“I landed on the roof of the hospital with a soft thud. The city was beautiful at night with all its lights on. Somewhere out there was Ryan, pacing the streets, hurt and angry, not understanding. I didn’t understand it, either. It was an abstract, somehow, a theory, this love. I loved everything. This city, my story, the Norns, Thor, Odin and the writer. I loved the einherjar, the battles, the books and my sisters. I loved it all to the point of my heart breaking. I loved it all for its beauty. So maybe I was capable of falling in love, after all. I was in love with the illusion. The stories intertwining underneath it all. In love with how it all came together to create an ongoing tale. In love with the fiction.”

LoveAdventureMythologyMetaphysicalMagical RealismValkyrie
Book:The End of Immortality
Create image

“It’s funny,” Peter mused out loud. “With you, I feel like I am in this pocket in the world. As if nothing can reach us here. We have this little place to ourselves. When we are here, we are all there is. Just you and me, our little chosen world in the world with nothing to disturb us.” I pulled the fleece blanket tighter to me. The fire had nearly died out and a chill crept into the air. I looked longingly at my clothes scattered on the floor and table but I was too lazy to reach for it. Peter turned his face and looked at me, as I lay nuzzled close with my head on his arm. “Just a story,” I offered. “Yes,” he nodded. “Just a story.”

LoveMythologyMetaphysicalMagical RealismValkyrie
Book:The End of Immortality
Create image

“Even now, after all this time, I remember the heavy scent of smoke and mead in the air. I remember the glints from the hundreds of golden shields on the walls and the ceiling. I remember the look of pride in my father’s eyes looking across the einherjar. I remember the rush of voices when Thor came once in a while and walked through the hall, Mjolnir hanging from his belt and his wealth of red hair lighting up the gloom like another coal burner. And this is my story. I, who have lived across time and space. I, who have jumped worlds and turned back on my choices. I, who gave up one identity for another. I understand now why I chose as I did. It wasn’t a random act or even an unknowing one. I had it all figured out all along. I knew where I was going and I chose every step of the way. The most common mistake is asking: “Why? Why did this happen to me? Why is it this way? Why can’t it be otherwise?” The problem isn’t the why. The problem is that it is turned outwards. Instead, ask: Why did I choose this? The answer will always be: Because this is how I get my thrills. Always. It all comes down to how you want your story to be.”

LoveMythologyMetaphysicalMagical RealismValkyrie
Book:The End of Immortality
Create image

“Haady talte for, at vi skulle prøve os frem med at snige os ind i en lejr, når vi fandt en. Hvad kunne gå galt? Hvis de opdagede os, var vi hverken bedre eller værre stillede, end hvis vi meldte os selv ved porten. Det ville ikke gøre en forskel. Jeg var i tvivl. Jeg tænkte på deres våben. På pigtråden. ”Vi er jo ikke i Yemen,” sagde Haady med et smil. ”I Danmark skyder man ikke folk. Her taler man bare. De snakker og snakker alle sammen hele tiden.” Han havde vel ret på et eller andet plan, men havde tingene ændret sig med virussen? Familiefaren, der blev slået og skubbet, men jo, han var jo ikke blevet skudt. De havde ikke skudt nogen nede på gaden. Jeg nikkede, spiste det sidste fra min skål og begyndte at vaske den med vand fra en flaske. I dag skulle vi til Ringkøbing. Der var ikke langt herfra. Vi kunne godt være kørt dertil i går aftes, men Haady ville ikke ankomme om aftenen, hvor hans bedstemor måske ville blive bange. Det var bedre at ankomme i dagslys om morgenen, når hun var frisk.”

NovelHumanity And SocietyModern WorldLiterary FictionDystopian Fiction
Book:Vi var så blidt i verden
Create image

“Han sank. Hans tætklippede skæg var fyldt med tårer, der reflekterede solskinnet. ”Det hele startede, før du så det i nyhederne,” sagde han, selvom jeg allerede havde regnet den del ud. ”Da de viste manden ved grænsen, og alle troede, det var starten, havde vi allerede adskillelige tusinde døde, og evakueringen var startet. Alting foregår altid under overfladen, du ved, som et isbjerg. I den sidste besked sagde Sara, at de havde mødt Ester, vores nabo, på vej hjem fra Netto. At hun havde virket dårlig, svedende og rystende. Hun havde aet Erik på kinden, som hun plejede, og Sara havde ikke nået at stoppe hende. Så var hun gået ind for at lægge sig, Ester, som hun sagde, og Sara havde skyndt sig ind med Erik og sprittet hans ansigt og hænder. Tre og fyrre minutter senere ringede hun til mig på hospitalet. Tre og fyrre minutter, Amanda.” Jeg græd også nu. Det var ikke mine tab, men jeg græd for alle og alting.”

NovelHumanity And SocietyLiterary FictionDystopian Fiction
Book:Vi var så blidt i verden
Create image

“Bare vent. Der dukker en eller anden smuk ainatunari op og tager sig af hende. Som i et menneskeeventyr, hvor den gode prins redder den smukke prinsesse. Han finder hende, forelsker sig i hende og bringer hende sikkert tilbage til hendes far og bror i det skønne kongerige.” Han sendte Ryna det smil, som han vidste, hun ikke ville kunne modstå, og ganske rigtigt bredte smilet sig nu også over Rynas ansigt. Der var det glimt i Rynas øjne, som Alaric havde savnet hele dagen. ”Hvis jeg kender hende ret, så stikker hun prinsen en lige højre, stjæler hesten og rider selv ud og finder sin bror.”

FantasyFantasyseriesDansk FantasyLysets DatterSyvstjernesagaen
Author:Louise H.A. Trankjær
Create image