Quotessence
Home / Quotes / Quote by Ariel Djanikian

Quote by Ariel Djanikian

Work

The Prospectors

Browse quotes and source details for this work. more

Author

Ariel Djanikian

Browse famous quotes and profile details for Ariel Djanikian. more

You May Also Like

“In truth, Qasim was angry at his own people for surrendering so readily to their fate, and he hated them more than he hated the Sayyadin, even with all their tyranny. The people thought of nothing except satisfying their lusts, and they busied themselves with the search for food and drink, never once thinking about their lot in life and changing this terrible world they endured. That’s what made him so angry. Sometimes, he’d ask himself: What drove them to stay alive, breeding and swarming like swamp flies? What strange force made them continue this accursed existence? He never found an answer, but he went on asking as he fumed on the inside, every once in a while letting out angry gusts from his chest.”

NovelDystopiaPost ApocalypseMalaz
Book:ملاذ: مدينة البعث
Create image

“The fables spoke of a great war between the world’s children: conflicts over energy resources that led people to use their most advanced—and most deadly—weapons, until country after country collapsed and millions upon millions perished, leaving only a few struggling to survive in this harsh new environment. Malaz was the first city established in Egypt after civilization collapsed in the wake of the Great War. Its residents named it Malaz, or “Haven,” believing it to be the last refuge of humanity. Meanwhile, the ever-hopeful called it Madinat Al-Baath, or “City of Resurrection.”

NovelDystopiaPost ApocalypseMalaz
Book:ملاذ: مدينة البعث
Create image

“The clerics of Abydos say those machines were responsible for the apocalypse that befell mankind,” Sia said. “It was those machines that drove man against man. And so any trace of one of these accursed machines is strictly forbidden. That’s why all of these relics, every last one, were gathered up in a huge temple called the Graveyard of the Past. They’re guarded by the clerics and servants of the temple so that no man can ever get too close. They say that whoever does will be punished by the gods.”

NovelDystopiaPost ApocalypseMalaz
Book:ملاذ: مدينة البعث
Create image

“Haady talte for, at vi skulle prøve os frem med at snige os ind i en lejr, når vi fandt en. Hvad kunne gå galt? Hvis de opdagede os, var vi hverken bedre eller værre stillede, end hvis vi meldte os selv ved porten. Det ville ikke gøre en forskel. Jeg var i tvivl. Jeg tænkte på deres våben. På pigtråden. ”Vi er jo ikke i Yemen,” sagde Haady med et smil. ”I Danmark skyder man ikke folk. Her taler man bare. De snakker og snakker alle sammen hele tiden.” Han havde vel ret på et eller andet plan, men havde tingene ændret sig med virussen? Familiefaren, der blev slået og skubbet, men jo, han var jo ikke blevet skudt. De havde ikke skudt nogen nede på gaden. Jeg nikkede, spiste det sidste fra min skål og begyndte at vaske den med vand fra en flaske. I dag skulle vi til Ringkøbing. Der var ikke langt herfra. Vi kunne godt være kørt dertil i går aftes, men Haady ville ikke ankomme om aftenen, hvor hans bedstemor måske ville blive bange. Det var bedre at ankomme i dagslys om morgenen, når hun var frisk.”

NovelHumanity And SocietyModern WorldLiterary FictionDystopian Fiction
Book:Vi var så blidt i verden
Create image

“Han sank. Hans tætklippede skæg var fyldt med tårer, der reflekterede solskinnet. ”Det hele startede, før du så det i nyhederne,” sagde han, selvom jeg allerede havde regnet den del ud. ”Da de viste manden ved grænsen, og alle troede, det var starten, havde vi allerede adskillelige tusinde døde, og evakueringen var startet. Alting foregår altid under overfladen, du ved, som et isbjerg. I den sidste besked sagde Sara, at de havde mødt Ester, vores nabo, på vej hjem fra Netto. At hun havde virket dårlig, svedende og rystende. Hun havde aet Erik på kinden, som hun plejede, og Sara havde ikke nået at stoppe hende. Så var hun gået ind for at lægge sig, Ester, som hun sagde, og Sara havde skyndt sig ind med Erik og sprittet hans ansigt og hænder. Tre og fyrre minutter senere ringede hun til mig på hospitalet. Tre og fyrre minutter, Amanda.” Jeg græd også nu. Det var ikke mine tab, men jeg græd for alle og alting.”

NovelHumanity And SocietyLiterary FictionDystopian Fiction
Book:Vi var så blidt i verden
Create image