“Mine gode sider bragte mig kun videre, hvis mine fejl æggede dem. De fjernede synden, dette vanærende mærke, der angiver den onde, den dårlige, den dømte. Mine fejl var dynamiske. Jeg havde en stærk følelse af, at mit kendskab til dem gav mig redskaber i hænde, der var gode og brugbare i mit opbyggelsesarbejde. Det gjaldt ikke længere om at få dem skubbet til side eller få undertrykt dem, endnu mindre om at skamme sig over dem, men at beherske dem og i givet tilfælde bruge dem. Mine fejl var på sin vis gode egenskaber. Nu kom jeg på den blinde vej på samme måde, som jeg i sin tid kom på universitet, nemlig for at lære noget. Jeg ville vide alt.”
Book:The Words to Say It