“I første del af analysen havde jeg erobret min krops sundhed og frihed. Nu skulle jeg, langsomt, i gang med at opdage min person. Det gik meget trægt i begyndelsen, for jeg var på vagt over for mig selv. Jeg frygtede at møde et menneske, hvis mangler og lyder, jeg ikke ville være i stand til at rumme. Jeg måtte foretage utallige togter ned i underbevidstheden for at blive overbevist om, at der var vildt og frit, men blottet for ondskab. Der var både godt og ondt i min bevidsthed, så var det op til mig at smede dem som det passede mig. Behandlingen var forbi, da jeg følte mig i stand til at påtage mig ansvar for mine tanker og handlinger, hvordan de end var.”
Book:The Words to Say It