Quotessence
Home / Quotes / J Quotes

J Quotes

Browse famous quotes beginning with J. This page is a child index of the full Popular Quotes A-Z directory.

All J Quotes

“Jefferson made no consistent effort to abolish slavery ... It would be nice if Jefferson were the proto-abolitionist that the memorial and the park service brochure pretend he was ... his memorial needs to be more complex than it is ... the National Park Service could supply the contexts missing from the juxtaposed questions on its panels. Then visitors could see Jefferson as a man who not only envisioned but also betrayed the hopes of mankind.”

“Jefferson refused to pin his hopes on the occasional success of honest and unambitious men; on the contrary, the great danger was that philosophers would be lulled into complacence by the accidental rise of a Franklin or a Washington. Any government which made the welfare of men depend on the character of their governors was an illusion.”

“Jefferson's Declaration of Independence is a practical document for the use of practical men. It is not a thesis for philosophers, but a whip for tyrants; it is not a theory of government but a program of action.”

“Jefferson, Madison and many others taught that complex laws and codes were sure signs of oppression. They agreed with Montesquieu, Lock and Hume and that laws must be simple....and indeed that the entire legal code must be simple enough that every citizen knows the entire law. If a person doesn't know the law....he shouldn't be held liable for breaking it or freedom is greatly reduced.”

“Jeffrey’s arrest a few years back—the dropped charges, the smuttiness of the coverage—ruined the whole enterprise, canceled the club. But he’d gotten off lightly, so they had moved on with life. She’d remained in southern Florida and made out on elderly targets for fun and some liquid cash. Newly minted retirees with more than a little savings love to feel as though they’ve met the right people, the kind of people who will help to establish them as the big shots they’d thought they had been in their heyday. It was an easy con: a simple promise of a private investment and suddenly there was a check.”

“Jeffrey successfully managed a fast-food restaurant in Rutland, where he taught his staff to remain happy and friendly with customers at all times. ‘If you’re not smiling,’ he told them, ‘the customers won’t smile either, and that makes them one step closer to being nasty fucking assholes who none of us need in our lives.”

“Jeffrey woke up, tied to the high-backed chair in his bedroom, nude. He could hear his wife giggling in the hallway, the hardwood floors creaking with her footsteps with what must have been someone else too. He was gagged, a tight cloth wrapped around his mouth, hurting his jaw when he tried to call for help. He looked down at his body, seeing that he was tied with an intricate rope pattern - a pentagram - on his chest, the hemp fibers tight. He could breathe fine, and he recognized his wife’s rigging skills instantly. They’d practiced Kinbaku, a rope bondage before, on multiple occasions, but this rigging was different. It seemed to be tighter than normal, and he knew that something new was being introduced tonight.”

“Jeffré [Phillips] is the most wonderful guy in the world. He has the most wonderful heart, he's a beautiful human being, and I just simply adore him. It's so interesting how you have to switch your thoughts and your feelings when you're working together as a business partner with your best friend and, all of a sudden, love enters the picture. It's such a beautiful thing, but at the same time, you're trying to decide, "Where do I place this?"”

“Jeg er Menneskelig (Sonett) Du spurte, hva er min nasjon, Jeg sier det er menneskelighet. Du spurte, hva er språket mitt, Jeg sier det er godhet. Du spurte, hva er min kultur, Jeg sier det er vennlighet. Du spurte, hva er min tradisjon, Jeg sier det er ydmykhet. Du spurte, hva er kjønnet mitt, Jeg sier det er tapperhet. Du spurte, hva er min religion, Jeg sier det er uselviskhet. Du spurte alt bortsett fra målet mitt i livet. Jeg sier deg nå, det er for å forene universet.”

“Jeg gjorde alt for at skubbe Sofia væk fra mig, jeg følte ikke at jeg fortjente hende. Jeg kunne ikke være noget for hende længere, jeg kunne ikke være en mand for hende længere, jeg kunne ikke være en elsker for hende længere, jeg kunne ikke være en fortrolig for hende længere, jeg kunne ikke være hendes ligeværdige længere. Jeg var ingenting, og hun var alt, hun fortjente bedre. Mit selvhad var dybt, vedvarende og akkompagneret af bølger af skam.”

“Jeg går ikke rundt til daglig og føler bitterhed over at det forholder sig sådan. Men i dag, mens jeg ser den forlorne ceremoni og mærker lugten af krudtrøg fra kanonerne, er det som om noget gærer i mig. En vrede som jeg ikke kan rette mod noget bestemt, kun mod en fortid som var uretfærdig, og en fremtid der virker usikker. Vores skæbne som magtfulde mænds omsættelige valuta.”

“Jeg har blitt latterliggjort i landets største aviser, jeg har hatt folk stående utenfor vinduet mitt og rope skjellsord, og mamma og pappa har fått lange håndskrevne brev i posten om hvor stygg og jævlig barnet deres er. Men ingenting av det kan måle seg med å stå i dusjen, helt alene, og se på sitt eget underliv og dømme seg selv.”

“Jeg haver ofte recommenderet Friehed i at skrive, og anseet de publiqve Censurer som Baand og Lænker for den Lærde Verden. Jeg haver alleene holdet for, at Skrive-Friehed ikke burde tillades uden dem, der have naaet en moed Alder; og er jeg der udi bleven bestyrket, efterdi jeg paa nogen Tiid haver seet unge Personer, førend de have faaet Skiæg paa Hagen, at føre Pennen i de delicateste Materier saavel politiske som moralske. Det er om saadanne, som man bør sige med David:Lader dem blive i Jericho, indtil deres Skiægge voxe.”

“Jeg henvender mig til disken og spør efter kognak. Manden ved disken forstår mig og sætter ned en flaske. Den har et mig ubekjent mærke, og det står Odessa på den. Tvi! sier jeg; har han ikke andet? Det forstår han ikke. Jeg langer selv op i hylden og finder mig en anden kognakflaske. Den viser sig å være av samme Odessamærke, men har fem stjærner. Jeg ser på den og anskuer den og finder den simpel. Om han ikke har bedre? Det forstår han ikke. Jeg tæller stjærner for ham, at det er fem, og føier til et par selv med blyant. Det forstår han. Han kommer virkelig med en seksstjærnet Odessaflaske. Hvad koster den? Fire og en halv rubel. Og den foregående? Tre og en halv. Det er en rubel pr.stjærne. Men jeg tok allikevel den med fem stjærner, og det viste sig å være en lynende stærk kognak som jeg fik sove av. Og idag er jeg trods alle kloke koners og alle turisters visdom bedre av feberen skjønt jeg drak kognak inat.”

“Jeg kalder nyttige Bøger dem, som sette Boghandlere udi Activitet, som forfremme Handel, og komme deres Gryder til at kaage, ikke saadanne, der sigte alleene til forfængelig Lærdom, som Almuen, der er Landets Styrke, ikke forstaaer, og derfore gemeenligen oplægges med Boghandlernes største Skade, og ligge skimlede paa Bogladene.”

“Jeg mener, at der er lys på den anden side af mørket,” sagde han. ”Jeg mener, at hvad der end sker, så træder vi igen ud i lyset på den anden side. Vores historie ender ikke her.” Hun trak forsigtigt sin hånd til sig og krydsede armene foran maven. Mevarn trak sine knæ op mod brystet og støttede sine arme mod dem. Foran dem var bålet brændt ned til gløder, og ovenover tittede alle efterårets stjerner frem på den sorte himmel. ”Jeg er ikke så god til det,” sagde hun. ”Det der med tillid til lyset. Jeg vil bare gerne have, at det hele går væk og lader mig være i fred.” Mevarn smilede skævt. ”Sådan tror jeg, vi alle har det. Tillid eller ej.” ”Han har levet i mørket i århundreder,” sagde hun undrende. ”Hvordan kunne han holde det ud?” ”Nogle gange kan man udholde utrolige ting for dem, man elsker.” Hun så fra gløderne over på hans mørkeblå øjne og nikkede. Han smilede, og hun mærkede det efterhånden velkendte sug i maven. Et ganske kort øjeblik lænede hun sig over og holdt sin pande ind mod hans, så deres ansigter var helt tætte på hinanden. Hun mærkede hans ånde på sine læber. Så trak hun sig væk, rejste sig og sagde godnat.”